 Profil
Mit navn er Mark Egeberg Gregersen.
Hvem er jeg?
Min vision er at hjælpe mennesker med at skabe forandringer i livet, som vil gøre dem lykkeligere.
Da jeg først lærte om hypnose og NLP, prøvede jeg metoderne af med en smule nervøsitet, fordi jeg havde nogle fordomme om hypnose, selvom jeg i bund og grund ikke kendte noget til det. På det tidspunkt anede jeg ikke, at det var sikkert og heller ikke, hvor effektivt det var.
Efter at have prøvet teknikkerne til at skabe forandringer på mig selv og mine nærmeste, var det kun naturligt for mig at lære mere om det, på trods af min skepsis i starten. Det er ikke et mirakelmiddel, men det kan i mange tilfælde gøre en meget stor forskel og hjælpe mennesker. Efterhånden sætter jeg mig selv i trance, når jeg virkelig trænger til at koble af, da trancetilstanden i sig selv, svarer til at meditere.
Det giver mig en helt fantastisk følelse, når jeg oplever at en klient er kommet med et generende problem og efterfølgende slipper af med det og får det bedre. Det giver mig en oplevelse af at være med til at gøre en forskel, hvilket er min store motivation for at hjælpe.
2011 - The Essential Marknosis - Powerful, permanent, positive change
2011 - The New Currilicum - Professional Hypnotist
2010 - Psykologi på Århus Universitet
Hvorfor vælge mig?
Jeg er uddannet hos hypnoseskolen til Hypnose og NLP terapeut. Derudover er jeg psykologi studerende på Århus Universitet på 3. semester. Da jeg er psykologistuderende, har jeg en større psykologisk forståelse over for problemstillingerne end den gemmensnitlige hypnoterapeut. Jeg har både den akedemiske viden og hypnose samt NLP kundskaberne.
Der er mange forskellige former for certificeringer i hypnose i Danmark, og de fleste af dem kan opnås på 8-10 dages næsten rent teoretisk kursus. Det jeg har været på i forbindelse med hypnoseskolen, tager alene over et halvt år, og der er mere praktisk gennemgang end teoretisk. Jeg har prøvet alle metoderne på egen krop og ved hvordan de virker. Ydermere har jeg haft mange klienter.
Foruden de allerede oplyste uddannelser har jeg løbende studeret hypnosekurser fra USA bl.a. i form af det omfattende seminar "The New Curriculum" fra trucor.com. Dette udbydes af én af verdens førerende hypnoterapeuter ved navn Mark Cunningham, som samtidig har en Ph.D. i Psykologi. Han har over 20.000 kliniske erfaringstimer, og det er det mest omfattende program, han tilbyder. Derudover har jeg gennemgået programmet "The essential Marknosis" fra samme firma.
Som den eneste jeg kender til inden for området, tilbyder jeg mulighed for at du kan få dine penge tilbage, hvis du ikke er tilfreds. Desuden går jeg så meget op i mine klienters resultater, at jeg tilbyder 50 kroner returneret for sidste behandling, såfremt jeg får tilsendt en tilbagemelding. Dette gøres da jeg ønsker at vide, hvor meget du har fået ud af behandlingen.
Jeg føler en stolthed og tilfredshed, når jeg har hjulpet en klient med at overvinde en problemstilling, da jeg har et inderligt ønske om at gøre en forskel.
Hvis du ønsker at overkomme dit problem, undgå hindringer og få flere muligheder, så skriv en uforpligtende mail eller ring til mig og hør nærmere. |