 Behandlingen samt Spørgeskema
Hvad indeholder tilfredshedsgarantien?
Hvis du efter 3 behandlinger ikke er tilfreds med dit resultat, får du pengene tilbage fra samtlige behandlinger. Du har 20 dage efter 3. behandling til at finde ud af dette. Jeg er kun interesseret i tilfredse klienter, og jeg tager derfor kun betaling for veludført arbejde. Det er din garanti for, at behandlingen virker for dig. Dette gøres ved at du sender et brev til min adresse med dit navn, adresse, telefonnummer, begrundelse for tilbagekrævningen og en underskrift for denne begrundelse. Sammen med dette skriver du det kontonummer, hvor du ønsker, pengene skal returneres til. Begrundelsen er påkrævet for at øge mine muligheder for at forbedre behandlingen og bevis på, at der er en seriøs begrundelse.
Hvorfor er tilfredshedsgarantien først gældende efter 3. behandling?
Det forventes, at de fleste problemstillinger kræver mere end 1 behandling. Afbrydes behandlingen derfor efter kun 1 eller 2 behandlinger, er der derfor langt fra de samme muligheder for, at opnå succes.
Hvor foregår behandlingen?
Da behandlingen helst skal foregå i trygge og hyggelige rammer, foregår det i min lejlighed på Kappelvænget 12, lej. 47, 8210 Århus V
Alternativt kan behandlingen, efter aftale, foregå hjemme hos dig selv, hvis du finder det mere behageligt.
Pris?
450 kr. pr. behandling
350 kr. pr. behandling for studerende på SU
Hvor mange sessioner har jeg brug for?
Det er forskelligt alt efter, hvad problemet og målet er. Specielt rygestop og vægttab kræver ofte flere behandlinger. Du skal regne med 2-4 gange.
Hvor lang tid tager det?
Det tager ca. 1,5 time.
Hvordan foregår behandlingen?
I første omgang gennemgår vi relativt kort dit problem, for at jeg kan få et overblik. Derefter sætter du eller vi sammen et mål for, hvad du gerne vil opnå. Dette mål vil være helt individuelt hver gang alt efter dine personlige ønsker, så behandlingen bliver skræddersyet efter dine behov. Når dette er gjort, starter den egentlige behandling som oftest vil indeholde en behagelig trancetilstand. Både hypnose og NLP er blide, sikre og meget effektive behandlingsformer. Du kan læse mere om begge dele under fanen "Hypnose & NLP". Det kan også lade sig gøre, at behandle uden at bruge hypnose, men i så fald er mine muligheder langt mere begrænsede. Under trance kommer du til at sidde i en behagelig stol eller ligge på en behagelig sofa og befinde dig i en dybt afslappende tilstand. Du kan høre alt, der foregår, og du kan hele tiden rejse dig og gå, hvis du ønsker.
Hvordan bestiller jeg en tid?
Det eneste du behøver at gøre, er at ringe til mig, eller sende mig en mail via kontakt. Herefter finder vi en tid til dig, eller jeg kan besvare evt. spørgsmål, hvis der er mere, du ønsker at vide.
Tilbagemeldingsskema til tidligere klienter
På forhånd tak. Jeg sætter stor pris på tilbagemeldinger. De er både min motivation til at behandle og den bedste måde, hvorpå jeg kan vise andre, hvad der er muligt med hypnosebehanding.
Mvh Mark Egeberg Gregersen
NB: Returneres nedenstående skema med tilladelse til brug til markedsføring returneres 50,00 kroner for sidste behandling. Disse gives naturligvis uanset, hvad tilbagemeldingen indeholder.
Kontonummer:
Navn:
Alder:
Overordnet problem:
Hvordan var dit problem før?
Hvordan var det, at blive hypnotiseret?
Hvilken effekt fik du ud af behandlingen? (Ligeledes gerne, hvordan det har påvirket dit liv? Specifikke eksempler på hvad du kan, som du ikke kunne før, gør det lettere forståeligt for andre, som ønsker hjælp i en sitaution lignende din.)
Må jeg bruge din besvarelse til markedsføringsformål?
|